Nye Himmelstrøg

I denne weekend har vi været ude af Jerusalem for første gang. Vi havde lejet en bil med vores kirkevoluntør Martin, Sidsel (en anden voluntør) og Keren, en messiansk jøde. Den første dag kørte vi rundt om Galilæa Sø, hvor Keren havde planlagt en tur.
På turen derop kunne man se forskellige beduinlejre langs hovedvejen.

Vi startede i Betsaida. Det er ruinerne af en lille fiskerlandsby ved Genesaretsøens nordlige bred. Den er kendt som disciplene Peter, Andreas og Filips hjemby (se Joh. 1,44)Der var kun nogle få ruiner tilbage. Man man kunne stadig skelne husene og de forskellige gader.

Fra Betsaida tog vi videre til forskellige kirker. Her står Pernille foran en ortodoks kirke. Den ligger ved Kapernaum. Der er ikke ret meget by tilbage, men kirken ligger der stadig. Inden i sidder menigheden i en cirkel rundt om alteret, der er prydet med ikoner.

Denne kirke er bygget på en klippe. Det er efter sigende her, at Jesus bad Peter om at vogte sine får efter hans genopstandelse.

Der ud over var også i en kirke, der efter traditionen ligger på det sted Jesus forvandlede fem fisk og to brød så en hel menneskemængde kunne spise. Inde i kirken var der et meget smukt mosaikgulv. Jeg mener at det var for at symbolisere at mange små ´stykker´giver et større billede eller sammenhæng.

Om aftene tog vi videre til nogle varme kilder i Golan. Romerne har også benyttet kilderne i Oldtiden. Der var virkelig godt, og jeg tror vi brugte ca tre timer i badene.

Herefter gik turen hjem til Jerusalem

- Mai



The crib..

Så er det vist på tide at jeg også får skrevet et blogindlæg! Der er en del, der har spurgt til hvordan det er at leve småt og primitivt, men der kan jeg fortælle, at det gør vi langt fra. Sammenlignet med mange andre volontørs værelser, lever vi vist luxsuslivet. Vores "lejlighed" er både stor og indeholder de fleste nødvendige ting. Her er et indblik i vores "lejlighed".

Her er vores stue og køkken.

Vores store terrasse.

Kingsize bed (gæt hvem der sover i øverste køje!!) 

Her går vi ud, når vi har brug for alenetid ;-)

- Karina 

Sådan ved du at du ikke er i Danmark afsnit 1.

Jeg havde en lidt spøjs episode, da jeg var på vej hjem i bussen i går. Selvom busserne går ofte tænkte jeg alligevel at det var hurtigst at tage den bus hvor der var en kæmpe kø af mennesker, da det var den eneste af de busser jeg kunne tage med, der var der. Her i Israel masser man helt vildt når man skal med bussen og jeg er ikke lige typen der presser på, så endte med at komme ind som en af de sidste. En gammel mand, der stod bag ved mig synes det var yderst spændende at jeg var blond og så anderledes ud. Han valgte at læne sig godt op af mig samtidig med at han forsøgte at holde min hånd, som jeg rykkede længere og længere væk fra ham. Måske kan i forestille jer mig blive temmelig irriteret til sidst og vende mig om for at give ham en blik, så han kan forstå at han er lige tæt nok på. Han smiler til mig og spørger om jeg har det godt, samtidig med at han undskylder sig selv med at bussen er så proppet. Da jeg rykker længere ned i bussen følger han pænt med og tilbyder mig adskillige gange at jeg kan få lov at sidde ned, men jeg takker pænt nej. Efter 10 min. hvor han blot har stået og kigget på mig skal han af. Han kommer hen og aer mig lidt på skulderen, mens han ønsker mig en god dag.
Jeg tror lige der går noget tid før jeg vælger at tage den proppede bus igen...
- Pernille

Sikke en fødselsdag :D

Vi har nu været i Israel i 5 døgn og jeg har allerede oplevet så meget at jeg kunne skrive i flere timer, men jeg nøjes med at fortælle jer om min fødselsdag i går. Måske de andre skriver noget om de andre oplevelser senere.
Efter at have ligget vågen i sengen i halvanden time blev jeg "vækket" med "happy birthday" og ventetiden var det hele værd da jeg kom ud til et veldækket morgenbord med chokoladepandekager, smoothie, scrambled eggs og nybagte boller.

Efter at have nydt morgenmaden gik turen til zoologisk have. Alle os pigevolontører havde fri og for at hygge og lære hinanden bedre at kende kunne vi passende gå rundt og kigge lidt på dyrene. Desværre var vejret ikke så godt, så nogle af dyrene havde valgt at blive indenfor.

Her er nogle billeder derfra:

 

Da vi havde vandret rundt i cirka 4 timer var vi så godt forfrosne at vi besluttede at tage bussen ud til Lise og Jakob, præsteparret her i Jerusalem. 

Meningen var at vi skulle spille fodbold inden vi skulle have shalomnight, men da vi kom frem var vi alle så trætte at vi piger hurtigt besluttede at det ikke skulle blive til noget. Martin, vores kirkevolontør, kom lidt senere iført shorts og med en fodbold under armen og 20 min. senere blev det alligevel til fodboldkamp. Man kan jo ikke skuffe Martin :D

Efter fodbold og bad var der lækker aftensmad bestående af chili con carne og salat og selvfølgelig lidt humus.
Vi hyggede, spillede, sang og bad sammen. Til slut fik jeg serveret kagemand og sunget fødselsdagssang og så var der også en lille gave. :D Når man ikke har sin egen familie her i Israel er det fantastisk at blive inviteret ind i en anden halvstor familie hernede.
Jeg er taknemmelig for at have så mange rundt om mig, der sender mig tanker og tager sig godt af mig.

Lige lidt billeder fra aftenen                                                                   

- Pernille

24 timer i Israel

Så er det tid til vores første blogindlæg fra Israel. På trods af at vi alle 3 havde for mange kg i bagagen, ankom vi uden problemer til Tel Aviv. Efter 15 minus grader og ca. 3 uldtrøjer opdagede vi, at vi måske havde overvurderet den israelske vinter. Her i Jerusalem er der mellem 10-15 grader, så vi føler allerede forårsglæden!
Vi kørte direkte til præsteparret fra lufthavnen, hvor vi blev mødt med nybagte cookies og løvernes konge :-)
I dag skal vi ordne nogle praktiske ting, i den gamle by og fejre Tu b'Shvat (træernes fest).
- Mai, Karina og Pernille

Velkommen til :D

Hej alle vores læsere.

Jeg (Pernille) sidder herhjemme i Gjern og tænkte det ville være passende at skrive et indlæg til vores blog.
Der er nu 4,5 dag til vi står i Kastrup lufthavn og er på vej mod Israel. Det hele virker lidt uvirkeligt og svært at fatte, men det går nok op for mig når vi sidder i flyveren.
Den sidste uge går med at få set nogle af alle mine dejlige venner og min skønne familie, samt den svære opgave, at få pakket.
Jeg glæder mig meget til at komme afsted og komme ned til et sted hvor der ikke er minusgrader.

Følg med på vores blog og vær en del af alt det vi oplever. Nu hvor vi er tre der administrerer bloggen skulle der være god mulighed for jævnlige opdateringer.