Jeg havde en lidt spøjs episode, da jeg var på vej hjem i bussen i går. Selvom busserne går ofte tænkte jeg alligevel at det var hurtigst at tage den bus hvor der var en kæmpe kø af mennesker, da det var den eneste af de busser jeg kunne tage med, der var der. Her i Israel masser man helt vildt når man skal med bussen og jeg er ikke lige typen der presser på, så endte med at komme ind som en af de sidste. En gammel mand, der stod bag ved mig synes det var yderst spændende at jeg var blond og så anderledes ud. Han valgte at læne sig godt op af mig samtidig med at han forsøgte at holde min hånd, som jeg rykkede længere og længere væk fra ham. Måske kan i forestille jer mig blive temmelig irriteret til sidst og vende mig om for at give ham en blik, så han kan forstå at han er lige tæt nok på. Han smiler til mig og spørger om jeg har det godt, samtidig med at han undskylder sig selv med at bussen er så proppet. Da jeg rykker længere ned i bussen følger han pænt med og tilbyder mig adskillige gange at jeg kan få lov at sidde ned, men jeg takker pænt nej. Efter 10 min. hvor han blot har stået og kigget på mig skal han af. Han kommer hen og aer mig lidt på skulderen, mens han ønsker mig en god dag.
Jeg tror lige der går noget tid før jeg vælger at tage den proppede bus igen...
- Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar