Fredag tog vi fra Joffihuset mod Eilat, hvor vi overnattede under åben himmel nede ved vandet.
Lørdag stod vi op og krydsede grænsen til Egypten.
Vi blev kørt af beduiner til foden af Sinaibjerget hvor vi brugte resten af dagen på at nå toppen. På toppen så vi solnedgangen og spiste vores medbragte mad.
Denne beduiner har vandret op og ned af Sinai i 25 år, gæt hans alder.... 41 år. |
Mandag skulle vi alle på kamelryg ride tilbage mod Nuweiba hvor vi skulle overnatte i hytter nede ved det røde hav.
Jeg synes det har været interessant at observere andre mennesker som lever et meget anderledes liv end mig. Beduinerne bor meget mere ude i det fri og er utrolig gæstfrie. Dem der passer kameler bruger næsten hver dag på at ride rundt eller trække turister. Jeg tror ikke deres liv er så materialistisk som mit er, de har andre bekymringer og mål med livet. Samtidig er de et menneske lige som mig. De kan blive rasende, kede af det, have det sjovt, være forelsket osv. Det er fantastisk vi kan være så forskellige, men også så ens.
Tirsdag brugte vi det meste af formiddagen på at krydse grænser. Da vi kom til Israel tog Karina bussen hjem til Beit Tamar, mens vi andre fortsatte mod Jordan og den lidt mere luksuriøse del af turen. Inden vi kørte til vores hotel i Petra skulle vi ud og udforske en ørken i jeeps. Vores chauffør var kun 15 år og havde lidt problemer med at nå pedalerne.
Fremme ved vores hotel valgte Mai, Camilla, Malene og jeg at tage i tyrkisk bad. For 100 kr. fik vi dampbad, bodyscrub, massage og en tur i jacuzzi, lige hvad vi trængte til.
Fremme ved vores hotel valgte Mai, Camilla, Malene og jeg at tage i tyrkisk bad. For 100 kr. fik vi dampbad, bodyscrub, massage og en tur i jacuzzi, lige hvad vi trængte til.
Onsdag havde vi fået at vide at vi havde hele dagen til at udforske Petra, hvad vi ikke vidste var at det betød vi skulle være der fra 9-14. Petra er en af verdens syv vidundere, som er en by udhugget i klipper. Grunden til at vi ikke havde så lang tid i Petra var fordi vi skulle bruge 4 timer på at køre til vores hotel i Amman.
Torsdag var den sidste dag på vores ferie. Vores guide viste os rundt i Amman. Ved frokost tid var vi nået op på toppen af Mount Nebo, som skulle være det bjerg hvor Moses døde med udsigten udover det forjættede land. Under hele turen har Søren, leder på Discipelskolen, undervist os i israelitternes vandring gennem ørkenen, så da vi havde haft den sidste lektion vendte vi næsen hjemad.
Det har været en herlig tur, dejligt at opleve landene omkring Israel. Mai og jeg kan se frem til en hverdag igen, mens Karina får besøg af Rune og kan komme ud at udforske Israel.
- Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar