Selvom det er meningen at jeg skal have en almindelig uge uden alt for mange ting og sager, så er der vidst aldrig noget der bliver helt almindeligt. Jeg har arbejdet rigtig meget både morgen og aften og det har resulteret i alt for lidt søvn. Mandag havde to af beboerne her på Beit Tamar "Bar Mitzvah", det minder utrolig meget om den danske konfirmation. Beboerne og nogle af os arbejdere tog i synagogen for at overvære ceremonien. Det tog cirka 2 timer og jeg siger jer det er kedeligt når man ikke forstår hvad der bliver sagt. Jeg brugte det meste af tiden på at prøve på at holde mig vågen. Da vi endelig var færdig skulle vi så ind og have lækkert mad. Igen blev jeg en smule skuffet. 20 min. efter vi var kommet for at spise skulle det hele pakkes sammen og vi skulle hjem. Jeg er glad for at have oplevet et israelsk højdepunkt selvom det ikke var så fascinerende.
I dag har været en utrolig trist dag. Det er dagen hvor man mindes alle de faldne soldater i Israel. Jeg er blevet ret rørt af dagen fordi man kan mærke hvor meget det israelske folk holder sammen. Jeg spurgte nogle af beboerne i morges om man ikke måtte grine på en dag som denne og som svar fik jeg at det vil være meget uhøflig hvis jeg gjorde det. Da Israel ikke er så stort et land er det ret svært at finde en israeler som ikke har mistet en de har kær og derfor har der været en lidt tung stemning i Jerusalem i dag.
- Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar