tirsdag den 3. april 2012

Akut til Danmark

I går eftermiddag kom jeg tilbage til Israel efter en uge i Danmark!
For to ugers tid siden bad mine forældre mig om at komme på skype hurtigst muligt, da de havde noget vigtigt de skulle snakke med mig om. Allerede i sms'en fra dem, kunne jeg mærke, at det her var alvorligt. I samtalen fik jeg at vide at min bedstefar lige var fundet død i hans hjem. Min bedstefar var ellers meget frisk, så hans dødsfald kom som en chok.
Beskeden om dødsfald i familien er virkelig hård, især når man sidder så langt væk hjemmefra og så langt fra familien. Det er en meget underlig fornemmelse og følelse at sidde og snakke grædende på skype med sine forældre, når man ved de er så langt væk og man intet kan gøre. Heldigvis havde jeg 3 meget dejlige piger, som var rigtig gode til at trøste efter en så hård nyhed..
Overvejelserne gik straks igang  om hvorvidt jeg skulle tage hjem til Danmark eller ej, men efter megen overvejen og snakken frem og tilbage valgte jeg at tage hjem. Jeg ville ikke have følt at jeg havde fået taget ordentlig afsked med min bedstefar, hvis ikke jeg var taget hjem og deltog i begravelsen.
Ugen hjemme var skøn på trods af omstændighederne også selvom man vidste det kun var for en stund. En uge med mors mad,svinekød og dejligt selskab er i hvert fald heller ikke noget jeg klager over. Men selv på så kort tid kunne jeg ikke helt lade være med at savne Israel og de andre dejlige volontør.
-Karina 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar