Påskedag skal fejres. Jesus er genopstået, så derfor skulle man da være et skarn hvis man ikke stod op kl. 4:10 for at nyde solopgangen på toppen af oliebjerget og runde formiddagen af med at fejre opstandelsesgudstjeneste i Gravhaven.
Her står vi og venter på taxaen. |
Vi startede dagen med en andagt, mens vi så på solen, der langsomt rejste sig i horisonten. Før vi begav os ned mod gravhaven, nåede vi at få en lille én på øjet.
Lovsangsband foran Graven. |
Opstandelsesgudstjeneste for skandinaver foregik i Gravhaven. Os piger fra Beit Tamar havde fået til opgave at hilse på gæsterne når de kom ind. Prædiken foregik på norsk, mens den danske præst Jacob stod for resten af gudstjenesten. Vor kære naboer svenskerne var chokerende underrepræsenteret.
Her har vi Jacob og hans ældste datter Rebekka der hjælper os med fagterne til 'På Golgata Stod Der Et Kors'. Det var en speciel oplevelse at pege hen på graven når vi sang 'Graven er tom'. |
Vi har snakket lidt om hvordan det er at opleve påskedag i Israel. På den ene side synes vi at omgivelserne var med til at gøre dagen speciel, det er noget andet at stå udenfor ved en grav i stedet for at stå inde i et koldt kirkerum. På den anden side savnede vi noget mere refleksion. Omgivelserne kan godt være med til at tage fokus fra budskabet. Alt i alt var det en god påske, dog er der en ting vi alle er enige om, usyret brød kommer ikke med hjem i kufferten.
- Mai, Karina og Pernille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar